Undgå skjulte reklamer – og at komme på kant med loven

Det kan være en rigtig god idé at samarbejde med influencere, der kan booste dit brand og salg af dine produkter. Men der er særligt én ting, du skal være ekstra opmærksom på. For ikke alle influencere kender til markedsføringsloven. Og det gør du måske heller ikke helt selv?

Indgår dig og influenceren i et samarbejde, er I begge ansvarlige for at tydeliggøre, at der er tale om reklame! Derfor vil vi forsøge at give dig som virksomhed (eller influencer) et overblik over lovgivningen.

Markedsføringsloven

”En erhvervsdrivende skal klart oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame,” står der i markedsføringsloven § 6, stk. 4. Med andre ord: Skjult reklame er forbudt.

Læserne skal tydeligt kunne se, hvornår der er tale om kommercielle interesser.

Hvornår er det reklame?

Uanset om du samarbejder med er en professionel influencer med flere tusinde følgere eller en mikro influencer med knap så mange, gælder de samme regler.

Det er ikke vigtigt, om det er dig, der har taget kontakt til influenceren, eller influenceren, der har taget kontakt til dig

Det er reklame, hvis:

  • Du har betalt en influencer for at omtale din virksomhed eller produkt
  • Du giver influenceren rabatter eller andre fordele for at promovere din virksomhed, f.eks. som ambassadør
  • Influenceren arrangerer konkurrencer / give-aways med dine produkter
  • Influenceren får procenter ved køb af dine produkter, og din virksomheds produkter får omtale til gengæld
  • Influenceren omtaler et af dine produkter og linker til din webshop og modtager betaling for hvert klik på linket, der fører til køb

Selv hvis du uden en forgående aftale forærer influenceren gratis produkter, som han/hun omtaler, er der også tale om reklame. Det er nemlig nok, at du som virksomhed har udvist adfærd, der tyder på, at du har en ”kommerciel hensigt” ved at tilsende gratis produkter. Det samme gælder ved invitationer til events, da du forventer en form for omtale af din virksomhed som følge af invitationen.

Det er ikke reklame, hvis influenceren selv har købt og betalt et af dine produkter for sine egne penge, men vælger at omtale det.

HVORDAN SKAL DET FREMGÅ, AT DET ER REKLAME?

Hvordan skal det fremgå, at det er reklame?

Det skal være tydeligt, når en influencer har kommercielle interesser med sit opslag. Derfor skal markeringen med “reklame” stå som det første i opslaget. Det skal nemlig ikke være nødvendigt for læseren at ”scrolle” ned i teksten for at finde ud af, at det er reklame.
På Instagram kan det stå både over billedet, på billedet eller i billedteksten som vist på billedet.

Det er ikke nok at tagge @virksomheden, at hashtagge #produktets navn eller skrive, at man er sponsoreret. Der SKAL enten stå:

Reklame” eller ”Annonce

Derudover skal det også fremgå tydeligt, hvilken virksomhed influenceren reklamerer for (e-handelsloven § 9, stk. 1). Hvis influenceren er i tvivl om, hvorvidt det tydeligt fremgår i opslaget, anbefaler Forbrugerombudsmanden, at man skriver:

Reklame for (virksomhedens navn)” eller ”Annonce for (virksomhedens navn)

På Instagram kan man vælge standardmarkeringen:

Betalt partnerskabe med (virksomhedens navn)

Lige nu overvejer Forbrugerombudsmanden, om netop dét er tilstrækkeligt. Og fordi der endnu ikke er taget endeligt stilling, er det ikke ulovligt.

Gaver

Hvis du har tilsendt et gratis produkt til en influencer uden forgående aftale, har du højst sandsynlig også haft en kommerciel hensigt med det. Influenceren behøver ikke at markere det som reklame, men kan i stedet skrive:

Jeg har fået produktet i gave” eller ”Jeg har fået produktet gratis

Børn og unge

Hvis reklamen retter sig mod børn og unge under 18 år, er reglerne lidt skrappere. Her skal det være endnu tydeligere, at der er tale om reklame. Skriftstørrelsen skal være større, og placeringen skal være endnu mere iøjnefaldende. Det er også bedre at bruge ordet ”reklame” fremfor ”annonce” i den sammenhæng.

Men husk, at det kan være i strid med god markedsføringsskik, hvis du sender gaver eller vareprøver til en influencer, der er under 18 år.

Video

Hvis din virksomhed eller dine produkter bliver omtalt i en video, skal det igen være tydeligt, at der er tale om reklame. Man skal som seer vide, at videoen indeholder reklame, før man ser videoen.

Er videoen en story på Instagram, SnapChat eller Facebook, skal influenceren oplyse som det første i videoen, at det er reklame, enten ved at italesætte det eller markere det på en anden måde. Hvis der er tale om en række videoer vist i forlængelse af hinanden, skal alle videoer markeres som reklame.

Reklamelinks

Hvis du og influenceren har indgået en aftale om, at han/hun modtager betaling for hvert klik på et link, der fører til køb på din hjemmeside, er der tale om affiliate-links.

Hvis influenceren tydeligt har oplyst, at omtalen er reklame, og det også er tydeligt, at de indsatte links er reklame, behøver hvert enkelt link ikke at blive markeret som reklame. Hvis læseren kan komme i tvivl, skal der enten stå:

Reklamelinks” eller ”Annoncelinks” i direkte forlængelse af linket.

Affiliate-links” er ikke accepteret af Forbrugerombudsmanden.

Straffen for skjult reklame

Og hvad er straffen så, hvis man ikke overholder markedsføringsloven? Ja, faktisk kan både virksomheden og influenceren blive gjort ansvarlig for skjult reklame. I kan begge blive straffet med en bøde i henhold til markedsføringslovens § 37, stk. 3.

Men det bliver selvfølgelig ikke et problem, hvis I bare følger henvisningerne på siden her.

Send forespørgsel

Kontakt os

Kontakt mig

Betingelser og vilkår

1. Disse betingelser og vilkår gælder, når du køber en af vores pakkeløsninger.

2. Bindingsperiode og opsigelse
2.1. Ved køb af en pakkeløsning binder du dig for 12 måneder ad gangen, herefter 3 måneders opsigelse.
2.2. Du vil altid kunne vælge en ny pakkeløsning, såfremt det ønskes.

3. Betaling og priser
3.1. Ved køb af en pakkeløsning skal der oplyses bankoplysninger fra den pågældende konto, som du ønsker pengene skal trækkes fra.
3.2. Betalingen vil foregå en måned forud.
3.3. Priserne på pakkeløsningerne eksklusivt moms.

4. Afrapportering
4.1. Du vil hver måned få tilsendt en afrapportering af månedens vigtigste resultater, og hvordan dine annoncer har præsteret.

5. Privacy Policy
5.1. Ved indsamling, behandling og anvendelse af dine persondata overholder vi altid alle relevante og gældende lovbestemmelser.
5.2. Vi vil kun opbevare dine persondata, så længe vi enten er pålagt en juridisk forpligtelse hertil, eller så længe det er relevant for den hensigt, hvormed de blev indsamlet.