Ram dit publikum – derfor skal du kende din målgruppe godt

For at sikre en effektiv markedsføring er det vigtigt, at du kender din målgruppe godt. Med et stort kendskab til din målgruppe og dens adfærd, øger du nemlig dine chancer for at opnå dit ønskede resultat markant.

Hvor gamle er personerne i din målgruppe? Hvad laver de, når de slapper af? Hvor finder de information og bliver klogere? Hvordan holder de kontakten med deres netværk? Disse spørgsmål og mange andre, kan være rigtig relevante at kende svaret på for at sikre dig, at dine markedsføringsindsatser rammer de rigtige personer på de rigtige kanaler og platforme.

For at få succes med hele det her ”ram-din-målgruppe”-show, skal du i bund og grund indsamle værdifulde indsigter om, hvilke pains din målgruppe sidder med, hvor du rammer dem, og hvad der får dem til at foretage en handling.

Indhold

FORSKELLIGE MÅLGRUPPER – FORSKELLIGE PAINS

Din målgruppes pains holder dem vågne om natten, og dem skal du zappe ind i for at overbevise dem om, at lige præcis dit produkt eller service er løsningen på deres udfordring. Et primitivt – men særdeles godt råd – til at finde din målgruppes pains kan være at tjekke din FAQ eller spørge i kundeservice. Så er du langt i forhold til målgruppens pains, og nu skal du bare blive klogere på, hvem din målgruppe er, hvor du rammer dem og hvad der får dem til at agere – og her kommer målgruppeanalysen ind i billedet.

MÅLGRUPPEANALYSE OG PERSONAER

En målgruppeanalyse giver dig en bedre forståelse for, hvad der får dem til at foretage en handling. Det kan være alt fra at like dit opslag på Facebook til at købe dit produkt. Ved at kende din målgruppes behov, handlinger og forventninger kan du skabe relevant indhold på rette tid og sted.

En målgruppeanalyse består af dataindsamling, som med fordel belyser følgende punkter:

  • Demografi: Dine kunders køn, alder, bopæl
  • Socioøkonomi: Dine kunders stilling, indtægt, uddannelse
  • (Sociale) medier: Analyse af hvilke medier, der generer mest trafik til dit website
  • Adfærd: Analyse af hvilket content, der får din målgruppe til at agere
  • Beslutningsproces: Analyse af, hvor i beslutningsprocessen din målgruppe er, når de har brug for dig

Ud fra blandt andet disse oplysninger, vil du have indsigt til at danne dig en persona. En persona vil hjælpe dig med at skabe et overblik over din målgruppes online adfærd, deres motivationer og bekymringer ved at investere i dit produkt eller service. Det vil klæde dig godt på til blandt andet at vurdere, hvilket indhold der trigger din målgruppe og hvilke formater og kanaler, der giver størst engagement hos målgruppen – og så er du altså klar til at kreere effektiv markedsføring!

ET GODT EKSEMPEL – VS AUTOMATIC

Sådan gjorde de
For at blive klogere på deres målgruppe valgte VS Automatic at kigge på det data, de har på deres nuværende kunder og indsamle ydereligere data gennem Google Analytics og Facebook.

”Vi analyserede den gennemsnitlige kunde i vores database og sammenlignede med data fra vores Google Analytics og data fra Facebook. Efter indsamling af denne data udarbejdede vi en persona, der sikrer os, at vi rammer vores målgruppe ud fra de interesser, de har og den måde de reagerer og handler på.”
Trine Bauer, e-commerce manager ved VS Automatic

Det har de fundet ud af
Efter målgruppeanalysen ved VS Automatic nu, hvilke ydelser og services, deres målgruppe søger.

”Med mange forskellige produkter og serviceydelser i vores organisation, er det essentielt for os at forstå vores målgruppe, så vi altid kan imødekomme forbrugernes efterspørgsel på tidens digitale trends og tendenser.”
– Trine Bauer, e-commerce manager ved VS Automatic

Derudover har analysen også gjort VS Automatic meget klogere på, hvor i købsprocessen deres målgruppe befinder sig, når de opsøger dem. Det har betydet, at de i dag kan målrette det rette content til den enkelte kunde på bestemte steder i købsprocessen.

Det har det betydet for deres virksomhed

En særligt værdifuld indsigt, VS Automatic har tilegnet sig, er viden om, hvor deres kunder finder løsninger på deres pains. Analysen har nemlig vist, at de anvender YouTube til at se ”how to”-videoer, hvis de møder udfordringer. Derfor udgiver VS Automatic selv ”how to”-videoer, der aktiverer deres brugere og samtidig bidrager til, at det er VS Automatic, de har i tankerne, næste gang de skal have lavet en større opgave.

”Igennem forståelse af målgruppen, har VS Automatic nu både mulighed for at imødekomme og tilrettelægge efterspørgsel til private og erhverv. Vores målgruppe er vigtig at kende for at kunne forbedre og skabe en kunderejse, som giver kunden den bedst mulige oplevelse.”
– Trine Bauer, e-commerce manager ved VS Automatic

Kontakt Andreas

Har du spørgsmål?

Så kontakt Andreas andreasthomsenogco.dk eller +45 20 72 73 74

Læs mere her