Hvordan spotter du, om en influencer har reelle eller købte følgere?

Når du som virksomhed skal sprede budskabet om dit produkt, er Influencer Marketing et godt sted at dykke ned. At benytte sig af influencers (bloggere, youtubere, instagrammers) er en værdifuld måde at nå ud til en masse mennesker gennem en troværdig kilde.

Men hvordan gennemskuer du, om influenceren har reelle eller købte følgere?

Hold øje med:

1. Hvis influenceren pludselig er steget helt vildt i følgerantal, kan dette betyde købte følgere. Det kan du blandt andet tjekke på: https://socialblade.com/

2. Hvis influenceren har mange følgere, men et lavt engagement. Altså, hvis opslagene genererer få likes og kommentarer til trods for en stor følgerskare.

3. Mange korte og engelske kommentarer såsom ”Love it”, ”Nice”, ”Awesome” og ”WOW” kan også indikere købte følgere. Kommentarer hvor profiler derimod tagger hinanden, stiller spørgsmål og har samtaler, er til gengæld tegn på reelle følgere.

4. Hvis ovenstående engelske kommentarer er tilfældet, skal man også vurdere geografien. Hvis din målgruppe bor i Danmark, er det underordnet, at influenceren har mange følgere, hvis de fleste er fra Afrika eller USA.

5. Spørg influenceren om udtræk af deres indblik. Her vil du kunne se en statistik over, hvilke lande følgerne er fra. Du kan ligeledes se, hvilken alder og køn følgerne har, så du kan sikre dig, at det stemmer overens med din målgruppe.

6. I ”Indblik” vil du ligeledes kunne se influencerens rækevidde. Altså, hvor mange mennesker influenceren når ud til med sine opslag. Hvis influenceren har vildt mange følgere, men ikke når ud til mange, er der noget galt. Det kan betyde inaktive følgere = købte følgere.

Mange følgere er ikke ensbetydende med en succesfuld og god influencer at starte et samarbejde med. Interaktion, troværdighed og rækkevidde er parametre, som skaber succes for din virksomhed. Du vil gerne nå langt ud til din målgruppe på en troværdig måde. Instagram er et personligt og relativt uformelt medie, som bliver en stærk salgskanal, når influencers får målgruppen til at sænke paraderne overfor branding- og salgsorienterede tiltag.

Derfor er det vigtigt at undersøge de influencers, du gerne vil benytte!

Instagram har for nyligt meldt ud, at de aktivt vil straffe tendensen med at købe følgere og likes, ved at fjerne disse. I kan læse mere på dette link.

Send forespørgsel

Kontakt os

Kontakt mig