Hvad koster en hjemmeside?2018-11-13T16:06:07+00:00

Hvad koster en hjemmeside?

Vi bliver ofte spurgt: ”Hvad koster en ny hjemmeside?” Det svarer lidt til at spørge: ”Hvad koster et nyt hus?”

Det kommer an på så meget. Hvor stort skal huset være? Hvordan skal det se ud? Skal der være havudsigt og flot natur? Skal det være midt i storbyen?

Det samme gælder, når vi snakker hjemmesider. Hvilke funktioner skal den have? Hvor fleksibel skal den være? Hvordan skal den designes? Skal den have gode placeringer på Google-søgninger og fortsætte med det? Skal den jævnligt opdateres og vedligeholdes med tekst, billeder, film, nye funktioner og teknologi?

Hos Thomsen&Co har vi specialiseret os i hjemmesider, hvilket vi har arbejdet med i mange år, og vi har derfor stor erfaring inden for området. Når vi udvikler nye- eller opdaterer gamle hjemmesider, tager vi højde for mange elementer:

Visuel identitet

Et gennemført webdesign tager afsæt i en stærk visuel identitet. En hjemmeside er det digitale førstehåndsindtryk – det er ofte det første dine kunder ser, bedømmer og har føling med. Derfor har din hjemmesides visuelle udtryk stor betydning for din virksomhed og markedsføringen af den.

Programmering

Et godt website har både et smukt, æstetisk ydre, men også en stabil, stærk og velkodet motor. Vi går ikke på kompromis og leverer altid høj kvalitet. Det betyder, at din hjemmeside har en hurtig respons.

Søgemaskineoptimering og tekst

Vi sørger for, at din nye hjemmeside falder i god jord hos søgemaskinerne. Det betyder helt praktisk, at vi udfører det SEO-arbejde, der skal til for, at din hjemmeside bliver fundet, når din målgruppe søger på f.eks. Google. Derudover sørger vi for, at teksten på din hjemmeside er både SEO-venlig for søgemaskinerne og brugervenlig og relevant for din målgruppe.

Drift og vedligeholdelse

Vi sørger for drift og vedligeholdelse. Hjemmesider er ikke døde – det er bare ikke alle, der holder dem i live. En hjemmeside kræver opdatering og vedligeholdelse, hvis den fortsat skal være up-to-date og løbe foran dine konkurrenter.

Kontakt os, eller kom forbi kontoret til en snak om, hvad vi kan gøre for dig!

Hvad koster en hjemmeside?