Guide til Facebook konkurrencer 2018

Vil du gerne blive set på Facebook? Lav en konkurrence! Selvom det umiddelbart lyder simpelt, vil vi forsøge at guide dig til den perfekte konkurrence til netop din Facebookside.

Hvordan vælger jeg den perfekte præmie?

Et godt opslag kan gøre meget – men selve præmien skal også være værd at vinde, så brugerne har lyst til at deltage i din konkurrence.

Hvis du ønsker at bevare din troværdighed hos brugerne, er det vigtigt at vælge en præmie, der passer til din virksomhed.

Tænk også over, hvad kunne dine følgere tænke sig at vinde.
Eksempel: Du sælger babytøj i din butik. Du udlodder den nyeste iPhone i din konkurrence – en præmie som alle gerne vil vinde.
Du får muligvis en masse trafik til din side, og mange tagger deres venner i dit opslag, så du kommer ud til en bred gruppe af brugere. Men er det brugere, der vil besøge din Facebookside og købe dine produkter en anden gang? Eller er det brugere, der bare gerne vil vinde en iPhone?

Udlod eksempelvis hellere et gavekort på 5.000,- til din butik. Det viser økonomisk overskud, og du har muligheden for at inspirere brugerne med billeder af det tøj, de kan få med et gavekort – eller som de kan købe, selv hvis de ikke vinder.

Opslaget

Hvis du gerne vil bruge en konkurrence som en del af din markedsføring, er en god præmie ikke nok. Du skal fange folk med dit konkurrenceopslag, så de får lyst til at deltage.

  • Opslaget skal have blikfang. Her kan brug af emojis og ’Caps Lock’ være en god ide. Du kan f.eks. skrive: 💥 KONKURRENCETID 💥
  • Skriv præmien som noget af det første
  • Gør budskabet klart
  • Hvad skal de gøre for at være med i konkurrencen? – her er det vigtigt, at du ikke kræver for meget
  • Hvornår du finder en vinder af konkurrencen, og hvor du vil offentliggøre det
  • Indsæt obligatorisk tekst vedr. lovgivning nederst i opslaget – læs hvilke love, du skal overholde herunder.

Facebook konkurrenceregler 2018

Når du deler konkurrencer på Facebook, er det ikke helt ligegyldigt, hvad du skriver.

  • Du må ikke bede brugerne om, at tagge en af deres venner. Skriv i stedet: ”Hvem af dine venner vil du dele præmien med?”
  • Du må gerne bede brugerne om at ”Synes godt om” konkurrenceopslaget – det er derimod dumt at bede dem om at “Synes godt om” din side (du kan risikere at få følgere, der kun følger med for at deltage i konkurrencen, og ikke fordi de er interesseret i din side)
  • Du må ikke kræve, at brugerne skal dele din side eller dine opslag for at deltage
  • Du må gerne kræve, at brugerne skal kommentere på et opslag på din side
  • Du skal oplyse præmiens værdi
  • Du skal oplyse om eventuelle begrænsninger som geografi eller alder for at kunne deltage
  • Du må gerne linke til konkurrencen på din egen website
  • Dit opslag skal overholde den danske markedsføringslov
  • Nederst i opslaget skal du skrive, at konkurrencen ikke er sponsoreret, støttet, administreret af eller associeret med Facebook

Hvordan finder jeg en vinder?

Du kan finde en vinder af konkurrencen på flere forskellige måder. Vi anbefaler: Socialpunch.

Her får du:

  • En Officiel vinder-side som du kan dele på din væg
  • Et direkte link til vinderens kommentar
  • Vælg konkurrenceopslag brugervenligt
  • Arkiv med tidligere trækninger

Del vinderen på din side eller i opslaget. Så kan brugerne se, at du rent faktisk fandt en vinder.

Send forespørgsel

Kontakt os

Kontakt mig