Derfor er det smart at have politikker på din hjemmeside

Siden Cookie-lovgivningen trådte i kraft tilbage i 2011, så har der været enormt meget snak om persondatapolitikker, hvordan de skal opbygges, hvad de skal indeholde, og hvordan de overholder GDPR. Men det er faktisk slet ikke et krav, at du skal have en privatlivspolitik til at ligge på din hjemmeside. 

Når det er sagt, så kan det dog alligevel være et godt valg at have den liggende på din hjemmeside. I dette blogindlæg gør vi dig klogere på, hvorfor det alligevel kan være en god idé at have en persondatapolitik, og hvilke andre politikker der er nødvendige for dig at have, hvis du har en webshop eller website.

Hvorfor du skal have en persondatapolitik på din hjemmeside

  1. Du viser dine kunder, at du har styr på og forståelse for behandlingen af personoplysninger.
    Forbrugerne er allerede begyndt at stille flere krav til virksomhederne, som de giver deres personoplysninger til og kravene kommer kun til at blive større med tiden. Det er derfor en god idé at illustrere for omverdenen, at din virksomhed har styr på lovgivningen, så kunderne er sikre på, hvordan deres oplysninger behandles, og de dermed kan føle sig trygge.
  2. Du sikrer dig et sted at henvise til.
    Ved at have en persondatapolitik på din hjemmeside har du et konkret sted at henvise til generelt, samt hvis kunder skulle henvende sig til dig om, hvordan din virksomhed håndterer deres oplysninger. På den måde kan du sikre din egen oplysningspligt, mens du skaber tryghed for dem, du kommunikerer med og signalerer, at du har styr på tingene.

Hvis du ikke har en persondatapolitik på din hjemmeside, så kan du nemt bruge vores skabelon, som du kan forme præcist efter din virksomhed – skabelonen finder du her.

Hvorfor du skal have en cookie- og privatlivspolitik på din hjemmeside

Modsat persondatapolitikken så er det lovpligtigt for alle danske hjemmesider at oplyse om deres Cookiepolitik. Det er derfor vigtigt, at du har den på din hjemmeside, så kunder altid kan finde oplysninger om, hvordan du bruger Cookies på din hjemmeside.

Hvis du ikke har en Cookie- og privatlivspolitik, så kan du med fordel benytte dig af vores skabelon, som du kan forme præcist efter din virksomhed – skabelonen finder du her.

Hvorfor du skal have handelsbetingelser på din hjemmeside

Dine handelsbetingelser skal beskrive de vilkår og betingelser, som gælder, når du sælger produkter eller tjenesteydelser. Handelsbetingelserne skal ligge frit tilgængeligt for kunden på din webshop, og de skal dække de aktiviteter, som din virksomhed har, så dine kunder aldrig er i tvivl om, hvad de går ind til, når de køber fra din webshop. Betingelserne er til for at beskytte både køber og sælger, og det er derfor vigtigt, at dine handelsbetingelser er tilpasset netop din virksomhed.

Der er ingen lov, som bestemmer præcis, hvordan dine handelsbetingelser skal udformes, men de kan stadig ikke laves fuldstændig frit. Det er en række love, der bestemmer indhold og udformning af din virksomheds handelsbetingelser.

Hvis du ikke har handelsbetingelser på din hjemmeside, eller hvis du mangler inspiration til udformning af dem, så kan du nemt bruge vores skabelon, der kan tilpasses netop din virksomhed – skabelonen finder du her.

Send forespørgsel

Kontakt os

Kontakt mig

Betingelser og vilkår

1. Disse betingelser og vilkår gælder, når du køber en af vores pakkeløsninger.

2. Bindingsperiode og opsigelse
2.1. Ved køb af en pakkeløsning binder du dig for 12 måneder ad gangen, herefter 3 måneders opsigelse.
2.2. Du vil altid kunne vælge en ny pakkeløsning, såfremt det ønskes.

3. Betaling og priser
3.1. Ved køb af en pakkeløsning skal der oplyses bankoplysninger fra den pågældende konto, som du ønsker pengene skal trækkes fra.
3.2. Betalingen vil foregå en måned forud.
3.3. Priserne på pakkeløsningerne eksklusivt moms.

4. Afrapportering
4.1. Du vil hver måned få tilsendt en afrapportering af månedens vigtigste resultater, og hvordan dine annoncer har præsteret.

5. Privacy Policy
5.1. Ved indsamling, behandling og anvendelse af dine persondata overholder vi altid alle relevante og gældende lovbestemmelser.
5.2. Vi vil kun opbevare dine persondata, så længe vi enten er pålagt en juridisk forpligtelse hertil, eller så længe det er relevant for den hensigt, hvormed de blev indsamlet.